Skjern Å-dalen og dens enge har igennem mange hundrede år været et vigtigt aktiv for befolkningen langs åen. Ådalens frodige enge gav græs til kreaturerne om sommeren og godt hø til vinteren. Om vinteren og foråret gik åen ofte over sine bredder. De næringsstoffer, som å-vandet medbragte opstrøms blev aflejret på engene, og på den måde blev å-vandet renset inden udløbet i Ringkøbing Fjord og engene blev gødet og gav gode græsningsarealer. Å-vandet var dog til tider uberegneligt og det skete, at åen selv om sommeren gik over sine bredder og tog landmandens græs og hø. Der blev bygget diger, der skulle forhindre oversvømmelser om sommeren, der blev etableret vandingskanaler og grøftesystemer. Men først i 1960`erne lykkedes det at tæmme åen og afvande 4.000 hektar jord langs 20 km å.
Forureningen af Ringkøbing Fjord tog imidlertid til i takt med, at Skjern Å`s selvrensende effekt var ophørt og åen i stedet modtog næringsstoffer fra de omkringliggende marker og ledte dem ud i fjorden. Ønsker om at Skjern Å skulle føres tilbage til sit gamle, snoede leje førte til omfattede genopretning af åen, som stod færdig i 2003. Derudover er 2.200 hektar af de ca. 4.000 hektar sump og eng, der i 1960´erne blev omdannet til agerjord, igen blevet omdannet til enge og vådområder.
Den største afvanding i Danmark nogensinde betød, at de ferske enge var omdannet til store givtige kornmarker og blev hurtigt en økonomisk gevinst for landbruget. Selve Skjern Å blev ført over i en nygravet, lige kanal, der hurtigt kunne lede vandet ud i fjorden. Den uregerlige å var blevet tæmmet!
Med tiden stod det efterhånden klart, at der også var en bagside af det imponerende ingeniørarbejde og det større produktionsudbytte i Skjern Å-dalen. Planter, dyr og fugle, der før levede på de ferske enge forsvandt. Vandsænkningen betød at jern-forbindelser i jorden nu kom i kontakt med luftens ilt og dannede okker-forurening, der gik ud over livet i vandløbene.
Ønsker om at Skjern Å skulle føres tilbage til sit gamle, snoede leje tog til i 1980`erne. I 1998 vedtog et bredt Folketing, at ca. halvdelen af de enge, der i 1960`erne blev drænet og omdannet til agerjord skulle genskabes og Skjern Å igen skulle sno sig.
I 1999 begyndte Danmarks historiens største og dyreste naturgenopretningsprojekt, der både havde stor opbakning og modstand. Projektet blev økonomisk støttet af EU, da genskabelsen ville tilvejebringe et værdifuldt naturområde af international betydning.
Den lokale modstand mod projektet mindskes dog, efterhånden som det stod klart, at landbruget blev tilbudt erstatningsjord og at det var muligt at indgå frivillige aftaler med staten. Flere lodsejere valgte at beholde jorden i ådalen mod at staten udbetalte erstatninger for den tabte dyrkningsmulighed og offentlighedens færdsel.
Tillige fik lokalområdet nye indtægtsmuligheder i form af øget turisme, idet mange tusinde fra ind- og udland årligt besøger naturområdet og for en stor del gør brug af egnens handelsmuligheder, overnatningsfaciliteter m.v.
I 2003 stod projektet færdigt. 43 km åløb var blevet gravet. 1,3 mio. kubikmeter jord var flyttet – svarende til et ubrudt vogntog med jord, der strakte sig fra Skjern til syd for alperne.
Skjern Å og enge er udpeget som et europæisk beskyttet naturområde. Grundlaget er, at den truede vandranke, Skjernålaksen og odderen lever her.
Den meget sjældne vandranke lever i nogle af Skjernådalen og blomstrer i juli og august med tæpper af hvide blomster og karakteristiske elipseformede flydeblade.
Skjern Å Laksen, som åen er berømt for, har været ved at uddø på grund af dårlig vandkvalitet, udretning af vandløb, spærringer og ødelæggelser af gydepladser. Siden oldtiden er denne laksestamme – efter 1 til 4 år i Atlanterhavet – vendt tilbage til åen for at gyde. En af årsagerne til at den stadig findes, skyldes opformering og udsætning af lakseyngel fra moderfisk, der elektrofiskes sidst på efteråret, når de trækker op i åen. De seneste års forbedringer af Skjern Å med slyngninger og nye gydepladser ser ud til at få laksebestanden til at stige.
Ringkøbing Fjord og Skjernådalen har været et af kerneområderne for odderen i Danmark. Efter afvandingen af Skjern Enge i 1960erne gik odderen stærkt tilbage og var ved at forsvinde. Naturområdets slyngede åløb, de våde enge og søerne i tilknytning hertil vil forbedre forholdene for odderen og få den til at brede sig.
Hele naturområdet er gjort let tilgængeligt ved anlæg af et fint net af gang- og cykelstier flere steder tæt på fuglene.
Året rundt ses imponerende mængder af knopsvane, blishøne, skarv, fiskehejre, grågås og mange arter af ænder i området. Årets første ynglefugle er grågæs og gråænder. En af områdets mest spændende ynglefugle er skestorken, som ynglede første gang i 2002. Rørhøgen ses jage i lav flugt over engene på jagt efter mus og fugle. De mest synlige vadefugle er vibe, klyde og strandskade.
I august og september trækker fiskeørnen forbi, og om vinteren er der chance for at se havørn og vandrefalk i området.